Vi elsker vand og at bade, og vil rigtigt gerne have den fornemmelse endnu tætter på i vores hjem, end de 100m til havet som vi har i dag. Derfor har vi købt en pool fra firmaet PoolCity. Poolen er lavet af glasfiber, er 8x4m stor, har en lav og dyb del så den tilgodeser både at man kan stå i vand til navlen i den ene ende samt at drengene kan dykke i den dybe del.
For at holde poolen ren har vi valgt et automatisk saltvands anlæg, da vi syntes at det passer bedre til os istedet for klor. At bade i saltvand (0,2%) skulle efter sigende være mere behageligt da vandet bliver blødt samt at det bliver bedre for huden da det ikke udtørre som klor gør det.
Vi har også valgt at købe en svømme træner iform af et modstrøms anlæg som trækkes af en 5.5hk pumpe. Det skulle give rigligt med modstrøm til at selv den øvede svømmer kan få sved (vand) på panden. Og så er det jo også sjovt at lege i…
Projekt opstart nu, gravemaskiner, dræn, pumper mv. er bestilt. Jeg vil lave en dagbog over projektet som vil blive opsat på hjemmesiden her.