Projekt pool, dag 7

I dag skal poolen på plads hvilket indebære at den skal løftes ind over huset fra foran indkørslen hvor den ligger nu til inde i baghaven hvor hullet er udgravet. Til denne lille opgave er der booket en lille kran som kan løfte 100 tons. Udfordringen med løftet er at der er langt fra kranbilen til der hvor poolen skal hen ca. 33m. og at kranbilen har armen indover huset i mellemtiden! Lotte turde ikke være hjemme når dette sker så hun trillede på arbejde tidligt i morges (hun ringer dog hele tiden for updates). Efter lidt snak omkring hvordan man skulle gribe løftet an var det næsten overstået. Jeg ville ikke have drengene og Emma i huset så de måtte vækkes og beordres ud i haven. Frederik tog hovedpude og dyne med ud og lagde sig til at sove på trampolinen. Selve løftet over huset tog vel kun 5 min. og så hang poolen ind over huset ca 10cm over bunden af hullet. Jeg tænkte: “Vælter kranen nu har vi 2 huse. Et lille til højre med carport og et lidt større til venstre med stue og soveværelse!” Godt Lotte ikke er hjemme, men alt gik som smurt. Kranchaufføren fortalte at kranen kan løfte 1 ton 65 meter vandret ud så vores lille løft på 33,6m i 45 grader var barnemad! Et par gule rette snore var udlagt rundt hullet og poolen gled langsomt ned og var på plads. Helt udramatisk :mrgreen:

Se flere billeder her: http://www.eckeroth.se/projekter/pool/

Add a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *