Falsterbohalvøen er blevet til efter istiden ved, at marine sandaflejringer er blevet bundfældede omkring flere morænekerner ved blandt andet Måkläppen, Knösen og Skanörs ljung/lynghede. De strandprocesser, som til stadighed foregår, har udformet kystmorfologien, som kendetegnes af lange, jævne strandlinjer med sandstrande og et dynelandskab langs med Østersø- og Øresundskysterne. Den vestlige del af halvøen, som kaldes Flommen, udgøres af de særegent udviklede vandområder mellem forskellige klit- og revlesystemer. Tvillingebyerne Skanör og Falsterbo ligger på halvøen og opstod i middelalderen som vigtige handelscentre i sammenhæng med det såkaldte Skånemarked. Flere rester fra denne tid findes i området blandt andet Skanörs og Falsterbo borgruiner. Halvøen karakteriseres af specielle hegnssystemer, som er opbyggede af tørret bændeltang, som skiftevis er lagt i lag med strandengstørv.
Floraen er meget rig og varieret med mange usædvanlige arter. I Skanör findes således for eksempel stinkende gåsefod Chenopodium vulvaria og ager-guldstjerne Gagea villosa. Området har meget stor betydning for rekreation og friluftsliv samtidig med, at de biologiske værdier er meget store. Falsterbohalvøen har international betydning for videnskabelige studier af trækfugle, især rovfugle, og ringmærkning af fugle har siden 1950-erne regelmæssigt fundet sted på Falsterbo Fuglestation.
